vodcast

Vodcasting (VOD = Video On Demand) er video, som seerne kan abonnere på via RSS feeds. Efter en solid succes med RSS feeds, der basalt er tekst og lyd (podcast), er turen nu kommet til video.

En artikel om vodcasting, læs her: http://www.djh.dk/ejour/53/53Vodcast2.html"artikel DR og Sveriges Television er begyndt at formidle deres tv-udsendelser via vodcasting, og norske NRK er godt på vej (se artiklen i dette nr om udviklingen i Skandinavien).

Mediernes livscyklus i sprog- og AV-laboratorier

Gennem min interesse for sprogundervisning har jeg gjort mig tanker om sproglaboratoriernes udvikling. Udviklingen følger umiddelbart efter mediernes udvikling. Desværre er økonomien en bremsende faktor på skoler og universiteter, men udviklingen fortsætter, dog i et langsommere tempo end behovet opstår.
Desuden er der altid udfordringer og vanskeligheder i overgangen fra gammelt til nyt, det skal heller ikke glemmes.

Sprogundervisningen har i løbet af årerne fået adskillige hjælpemidler. I gamle dage var der lærebøger og ordbøger, som udgjorde basis for sproglæring. Man kunne vælge mellem selvstudium eller undervisning med sproglærer, som i bedste tilfælde havde målsproget som modersmål. Den internationale sprogskole Berlitz har eksisteret i 130 år. Efter lærebøger og ordbøger kom supplementet i form af vinylplader. Øvelserne og konversationen blev optaget på pladen og det kunne høres i en uendelighed. Der opstod blandt andet ”kunstig” kommunikationsmulighed på grund af udeladelser på båndet, hvor eleven fik mulighed for at gentage fraser eller svare på spørgsmål. Med magnetbåndoptagerens fødsel blev teknikken mere fleksibel. Båndoptageren kom til verden i 1940'erne, og mediet var i første generation spolebånd, magnetbånd med et tyndt lag magnetisk jernoxyd på bæremedier, allerførst af papir, derefter celluloseacetat, senere forskellige plasttyper. Dens fleksibilitet - det var nemt at spole og optage igen og igen på samme bånd - gav god mulighed for at udnytte det blandt andet i sprogundervisningen. Den moderne form for bånd blev udbredt i 1960’erne. Sproglaboratoriet var en realitet. Der blev produceret tusindvis af undervisningsmaterialer som stadigvæk findes på AV-afdelinger på sprogskoler. På trods af at magnetbåndet nærmest er en museumsgenstand i dag, bruger sproglaboratoriet på Københavns Universitet udelukkende bånd. Laboratoriet rummer plads til 25 personer. Parallelt med båndoptageren var fjernsynet en oplagt mulighed for præsentation af sprogundervisning. Sprogundervisningsprogrammer var aktuel i 70’erne i fjernsynet, men videobåndet overtog opgaven i starten af 1980’erne, og som konsekvens dukkede AV-laboratorier op. Sprogundervisning med videobånd har den fordel, at eleven hører fremmedsproget samtidig med de optagede situationer. På de fleste skoler, gymnasier og universiteter begyndte computere deres fremmarch omkring 1995. Magnetbånd er for det meste forældede, videobånd er skiftet ud med CD og DVD. På grund af computernes tekniske udvikling kan mange af de tidligere CD-er ikke bruges, de matcher ikke computerens nye software. Filmoptagelsen er digitaliseret og er nu egnet til afspilning på computeren eller DVD-afspilleren.

Men sproglaboratoriet gik i stå. Vil AV-laboratorier overtage dets plads?

De nyere medier og teknikker der hele tiden dukker op og kræver omstilling i det syn der er på sprogundervisning. Sms, chat, webcam, mp3, pod-casting, computerspil etc. Hvordan kan de udnyttes i et digitaliseret sproglaboratorium?

Spørgeskema udspil m.v.

Her mit forsøg på at inddæmme nogle emner/spørgsmål, vi efter min mening bør have afklaret i forhold til målgruppens syn på sagen. Der er en del overlapning undervejs, men det vil der også være imellem vore bidrag, så det går jo nok. Efter spørgeskemaovervejelserne følger lidt supplement til mit oplæg fra sidst og i forlængelse heraf lidt om Opgavetyper/læringssituationer:

v.h. Claus


Med hensyn til svargruppen, synes jeg, at den både skal omfatte lærere og elever (evt. med angivelse af denne status i et felt). Det kunne måske være nyttigt også at spørge tidligere elever, men jeg tror, det vil være bedst at "nøjes" med de studerende, der nu går på holdet, fordi det vil lette kommunikationen, hvis svargruppen ikke er for kompleks og spredt.

Men her er så mine gode ideer (i uordentlig orden):

I hvilket omfang inddrages informations- og kommunikations teknologi (IKT) i dag i undervisningen?

Hvilke IKT-ressourcer er i dag tilgængelige for spanskstuderende (computer, internet, intranet, audio-visuelt udstyr (fx. webcam, internettelefoni, båndoptagere og afspilningsudstyr (analogt/digitalt)):
1. På universitetet generelt (fx. i grupperum, bibliotek og på anden vis tilgængelige uden for skemalagte timer)?
2. I klasserummet (fx. internetadgang, projektor, en eller flere computere osv.)?
3. til hjemmearbejde (fx. internetadgang (med modem eller bredbånd), audiovisuelt udstyr)?

Hvilke former for IKT bruges i undervisningen, og i hvilket omfang indgår IKT som en integreret del af undervisningen.
fx. brug af sproglaboratorium, nyhedsgrupper, chatrooms, konferencerum.
Hvad og hvor meget?

I hvilket omfang benyttes internet, fora, chat, digitale pennevenner og deslige
fx. sites med spansksproget lyd/video, digitalt tv, spil og edutainment, spanskurser på nettet, venskabsuniversiteter i spansktalende lande og lignende
1. Af lærerne (meget, lidt, slet ikke)?
2. Af de studerende (meget, lidt, slet ikke)?

Hvordan bruger du IT som redskab i dit spanskstudie (med en række afkrydsningsmuligheder, plus uddybende felter):
1. Digitale spansk dictionaries
2. Spanskundervisningsprogrammer (hvilke, gratis eller kommercielle)
3. Informationssøgning på internettet
4. Spanskundervisningsressourcer på nettet (hvilke, gratis eller kommercielle)
5. Chat
6. Internettelefoni (samtale på spansk med andre spanskstuderende eller folk, der har sproget som modersmål)
7. Webcamsamtaler
8. Andet (med felt til at angive, hvad dette andet er)
- og herunder for hver mulighed:
Hvordan vurderer du nytten af denne aktivitet/ressource set i forhold til, hvor meget tid du bruger på den: A. Meget nyttig, B. Nyttig, C. Mindre nyttig, D. Nyttesløs. E. Ved ikke (svarmulighed både for dem der ikke bruger muligheden, og for dem, der ikke ved det)

Kommentarer og andre bemærkninger: Foruden vores spørgsmål bør vi også have et åbent felt, hvor folk kan kommentere vores spørgeskema og frit fra leveren bidrage med gode ideer, kritik osv. Måske kan vi også opfordre dem til frivilligt at lave en kort beskrivelse af sig selv og kontaktoplysninger (email, telefonnr.), så vi senere kan få deres hjælp til besvarelse af uforudsete spørgsmål, eller bruge dem i en fokusgruppe og/eller til usability-tests af vores mock-up eller hvad vi nu måtte få brug for.

Desuden kunne det være en fordel at pudse de studerende (svargruppen) på nogle forskellige typer spanskundervisningsressourcer (på nettet) for at høre hvilke af disse, de umiddelbart vil anse for nyttige (fx. flash-udtaleøvelser (med selvevaluering), grammatiske øvelser (med multiple choice og indbygget svarkontrol), eller ditto med et mere spillignende design). Her kan det evt. være et problem, at de fleste gratis ressourcer på nettet er stilet til nybegyndere udi det spanske, og vores målgruppe består jo af mere øvede, men måske kan vi bede dem forsøge at se eksemplerne med nybegynderøjne, så godt de nu kan, og nøjes med at bedømme, hvorvidt formen/læringsrummet appellerer til deres personlige læringsform.


Lidt mere generel hjernestorm

Med hensyn til vores formål og opgave, mener jeg, at vi bør anskue spanskfolkene på KUA som en kunde, der stiller os en eksakt opgave. Vi forsøger at give dem det, de gerne vil have, men forholder os samtidig kritisk til deres ønsker med henblik på om muligt at give dem noget, der er endnu bedre.

Det indebærer en analyse af, hvilke faglige discipliner opgaverne i KUA's røde opgavehæfte faktisk omfatter, så vi eventuelt kan underinddele disse i mindre enheder. Det er der mindst tre gode grunde til. 1. For at kunne genbruge brugergrænseflade og programmering i opgaver af samme type. 2. For at kunne genbruge indhold på tværs af brugergrænseflader og programmering for at optimere muligheden for at have forskellige læringsrum, som de studerende kan vælge imellem (hvis de ønsker variation, eller vælge et enkelt af, hvis de har en foretrukken læringsstil). 3. For at lette opdatering af indholdet, så det er så aktuelt og vedkommende som muligt for de studerende, lærerne og faget i det hele taget.

Forudsætningen for, at det kan lade sig gøre, er, at indholdet (tekster, øvelser, audio, video etc.) placeres i en database, hvorfra det kan hentes ud og indplaceres i forskellige sammenhænge (fx. på internetsider). Vi forventes ikke selv at stille med en færdig database, så vi kan nøjes med at illudere at en sådan eksisterer og er en given forudsætning for indholdet og de skitserede funktionaliteter, der skal indgå i vores mock-up.

Det giver mulighed for et mere åbent og varieret design, hvor alle elementer enten kan samles i fx. et flash-program eller sprede sig over flere forskelligartede brugergrænseflader med fx. en internetside som hovedindgang.


Opgavetyper/læringssituationer:

Som et første skridt til analysen af KUA's opgavetyper har jeg kigget Evas bidrag om episode 1 i den røde bog igennem for at opdele opgaverne i forskellige grundtyper, så vi kan lave en slags læringsskabeloner (gerne flere forskellige) til hver opgavetype. Her er en liste (til videre bearbejdning) med de opgaver jeg har identificeret i episode 1 (med nogle stikord til nærmere identifikation af opgavetype/faglig disciplin).

Overordnet forståelse
Diskusion ud fra nogle stillede specifikke spørgsmål
Forståelse med inddragelse af mimik, kropssprog og underforståede betydninger ud fra givne spørgsmål
Gloseliste - træning af ordforråd (implicit også stavning og grammatik)
Detaljeret forståelse: Skriv den talte tekst ned (øvelse i forstaelse? og stavning), og sammenlign den nedskrevne tekst med bogens udskrift af dialogen (selvevaluering)
Lingvistiske observationer (fx. imperativer - registrer regelmæssige og uregelmæssige former)
dvs. træning af det grammatiske (find i den skrevne tekst alle eks. med imperativen, bøj dem i flertal og lav dem om til negativ)
Intonation og mimiks betydning for tolkningen af det sagte (spørgende, afvisende, trække tiden ud)
Diskusion ud fra nogle stillede mere åbne og generelle spørgsmål
Hvordan foregår samtalen, eller beskriv samtalen
Udvikling af parallelle dialoger ved at lade nyt indhold indgå ??
Udtænk forskellige dialoger ud fra et givet oplæg / en given situationsbeskrivelse
Improviser en dialog ud fra nogle korte personbeskrivelser og emneoplæg
altså en slags rollespil.

Virtuelle læringsrum – fremmedsprog på internettet

Spansk undervisning med IT

Brugerprofil:
Første års spansk studerende på Københavns Universitet.

Kundskab:
Spansk på A niveau
EDB på bruger niveau

For Andreas og formodentlig for en del børn og unge i dagens folkeskoler er computeren en vedblivende motivation til at udbygge og vedligeholde de kommunikative fremmedsprogskundskaber. Bente Meyer 2003 Sprogforum nummer 25

IT kontra klasseundervisning i sprogfærdighed

I den traditionelle fremmedsprogsundervisning er sprogindlæring ofte knyttet til lærebogssystemer, som kan være forældede, til AV materialer, som kan være ude af trit med moderne kultur- og sprogformer, og til samtaler i klassen, som med meget få undtagelser er simulerede dialogsituationer.

På nettet er ‘samtalerne’ derimod ægte og den menneskelige kontakt konstant, næsten ligegyldigt hvornår man er ‘på’. Der er masser af viden at hente om andre kulturer og livsformer på nettet, ligesom man kan spørge chat vennerne til råds, når man ikke er sikker på ord, vendinger og grammatik på fremmedsproget.

Generthed og andre barrierer nedbrydes. Samtalen er mere afslappet.

Fremmedsprogsundervisningens traditionelle læringsrum er kommet under pres fra fritidskulturernes parallelle skole, hvor børnene og de unge selvstændigt, frivilligt og i leg arbejder med mange af de færdigheder, som folkeskolens CKF er fordrer.

Via engagement i netkommunikationen og computerens muligheder er der mulighed for, at etablere internationale netværk, som skolen i høj grad ønsker især i fremmedsprogsundervisningen.

Brugeradfærd med interaktion

Kommunikationspartner på internettet er en netven. Kommunikationen resulterer i bedre sprogfærdighed og øget internationale kulturelle indblik i andres kultur – i vores tilfælde kan en være fra et spansktalende land eller en der taler spansk.

Det er altså i interaktionen, i kommunikationen med den anden, at fremmedsprogene
bliver spændende og levende og kan integreres …
….det sprog, der skal tilegnes, skal være brugbart og relevant i forbindelse med den mellemmenneskelige kontakt. Sproget åbner helt konkret for nye verdener og er et levende materiale.

Dialoger på nettet sætter autonome læreprocesser i gang.

Fremmedsprog og IT - pædagogiske konsekvenser

Motivation:

• Ægte kommunikative processer er stærke incitationsmomenter til at lære og bruge fremmedsprog.

• Temaer handler om hverdagslivet og om de nære ting.

Konsekvens:

• Dette fører til sproglig og kulturel selvrefleksion,

• Som IT- og medieforsker Birgitte Holm Sørensen udtrykker det, bliver den kulturelle dimension central i den globale netkommunikation.

• IT mediet er et medie, der understøtter kreative og autonome læreprocesser.

Som IT-forskeren Don Tapscott har fremhævet det, synes selve nettets åben struktur at anspore brugerens nysgerrighed, videns- og læringslyst (Tapscott 1998).

Videns ”flow”

Ulempe:

• Nettet mangler kontrol mod ”snavs”.

Behov:

• Udbygge interaktion på nettet.

• Benytte nettet ikke kun som medie, men også som et indhold.


Eksisterende mulighed:

• Tandemlæreing (undervise hinanden)

En af de umiddelbare fordele ved tandem er f.eks, at metoden bygger på, at begge involverede lørnere på skift er henholdsvis lærende og ‘lærer’. Dermed nedbrydes de traditionelle grænser i klasseværelset, og lørnerne får mulighed for at integrere deres egen viden om og erfaring med fremmedsprog og -kultur i sprogtilegnelsen. Dette vil uden tvivl være væsentligt for computergenerationens unge.

Problemstilling:

Der er ingen tvivl om, at skolen kan få svært ved at hamle op med den internationalisering, som børn og unges hverdag har undergået, hvis den ikke i et eller andet omfang inddrager og udnytter de virtuelle læringsrums muligheder.

Skolen må lytte til ikke mindst børnenes og de unges erfaringer med IT og fremmedsprog, gå i dialog med dem, men også tilbyde dem yderligere færdigheder, som kan ruste dem til den globale tilværelse.


Gruppemedlemmernes forslag:

Virtuelle læringsrum.

Valg artiklen af Bente Mayer:
Virtuelle læringsrum - fremmedsprog på internettet
Jeg vil lave et resumé af artiklen med de fokuspunkter, som er interessante i forhold til vores opgave.

referat af mødet 6/10

Referat for møde 06/10 2006


Tidsplan
Præcisér rammer for projektet
Arbejdsproces struktur

Tidsplan 1.0:
Formål
Spørgeskema/fokusgruppe
Elementer/situationer - brainstorm
Storyboard 1.0
Usability
Storyboard 2.0 test/iteration
Interaktiv prototype Mock-up 3.0

Noter til opgave:
Dispotition
Teoretisk baggrund
Kognitive pædagogik ?

Se evt. www.quia.com hvor man kan oprette spørgeskemaer

Medie?
Web
Skype
CD-rom


Til næste gang arbejder vi alle med:
Spørgsmål til målgruppe
Formål
Brainstorming
Kommentere på Claus’ skriv

Næste møde onsdag d. 11/10

Lidt om leg og læring

Kort om leg og spil
• Der er gradvist kommet mere og mere fokus på spil og leg, et område som der nu forskes i.

• Leg omhandler menneskers tilgang til verden som fænomen og kan tolkes afhængigt af hvilket område den anskues fra. Leg ses inden for udviklingspsykologien som noget af redskabsmæssig karakter (Fx. Piaget). For sociologen har legen ikke helt samme instrumentale karakter som for psykologerne, men er her mere forbundet med socialisation, dvs. hvordan vi lærer at blive en del af en gruppe.

• Legeteori er en kulturel tilgang til spil, og leg må ikke forveksles med spilteori, som omhandler matematisk sandsynlighedsteori. Der er forskel på spil og leg, idet spil generelt er forholdsvis struktureret, mens leg er fri, selvom børn ofte skaber egen regler under legen.

Om spil, leg og læring

Interessante spørgsmål:
• Kan man lege sig til viden?
• Kan man lære af at spille computerspil?
• Hvad og måske mere vigtigt hvordan?
• Kan læring bevidst integreres, tilrettelægges og struktureres i computerspil uden at det går ud over legen?
• Kan leg bruges i læringssituationer således at fx. computerspillet bliver et nyttigt redskab til læring?
• Denne dualisme ses tydeligt i begrebet ’edutainment’, som er en sammensmeltning af ordene ’entertainment’ og ’education’, altså en kobling mellem læring og underholdning. Spiludviklere vil typisk gerne tilføre computerspillene læring, mens underviserne vil typisk gerne vil tilføre læringen computerspilselementer. At integrere computerspil og læring kan foretages med forskellig vægt på disse.

Leg og computerspil
• Både computerspil og læring er to store områder, som svært lader sig beskrive kort.
• Computerspil og leg ligger naturligt tættere på hinanden end leg og læring.
• Computerspil kan forstås som havende fundament i leg, men lader sig ikke alene forklare som sådan og en fyldestgørende forståelse af computerspil nødvendiggør en forståelse af de særlige mekanismer og interaktioner, der er mulige med dette medie.
• Mange af de mekanismer og interaktioner, der foregår i computerspil, findes også i leg. computermediet har tilladt en videreudvikling af leg, og således kan legeteori hjælpe til i højere grad at forstå computerspil end computerspilsteori alene.

Med hvilket formål og hvordan kan vi bruge leg/spil i en læringssituation?
• Lege-elementet giver mulighed for og rum til at eksperimente, afprøve, udforske, teste, og ikke mindt lave fejl. Konkurrence kan også være underholdende, men resultere i en anden form for indlæring.

• Kan en 3D-verden være en mulighed for at bevæge sig rundt i forskellige kontekster. Hvilke muligheder giver det for kropslighed, når kroppen mangler. Kropssprog er vigtigt ved kommunikation og for at forstå andre på et fremmedsprog.

• Computerspil bliver ofte fejlagtigt anset for at være et antisocialet medie. Afhængig af spiltype kan det også fremme det sociale element f.eks. i form af samarbejde eller konkurrence i multiplayer.

På vej mod et koncept for Undervisning i spansk talesprog

Så har I mit lidt for forvirrede første bidrag til vores konceptdiskussion. Håber noget af det kan bruges.
v.h. Claus


Målgruppe: Studerende på KUA
Undervisningsform: Selvstudium, gruppe, klassetræning
Undervisningsindhold: Mundtlighed. Træning i lytteforståelse, formuleringsevne, ordforråd, naturligt sprog


Formål:
At aktivere og motivere de studerende med henblik på at forøge/effektivisere udbyttet af deres sprogstudie (her mundtlighed - dvs. samtalefærdighed, lytteforståelse mv.).

Udvikling af sprogfærdighed hænger nøje sammen med aktivt at bruge (øve) sproget i så realistiske rammer som muligt. Sprog er en aktivitet, der foregår i en social sammenhæng. Derfor er det vigtigt, at inddrage eleverne som aktive partnere i kommunikation, så de får lejlighed til at øve både det at forstå og det at udtrykke sig forståeligt i kommunikationen.

I klassesammenhæng er der grænser for den enkelte elevs taletid, hvis læreren skal følge med i alt, hvad der siges, med henblik på at holde læreprocessen på rette spor. Hvis eleverne derimod to og to eller i lidt større grupper arbejder sammen om at formulere svar på konkrete afgrænsede opgaver, så får de enkelte elever langt mere taletid samt implicit også en forpligtigelse til at bruge den. Eleverne bliver altså nødt til at være aktive og dermed bruge/øve deres sprogfærdighed - med mulighed for undervejs at konsultere læreren, der ad denne vej så efterfølgende kan opsamle generelle problemer vedrørende opgaven/øvelsen over for hele klassen.

Gennem læring i samarbejde med andre studerende understøttet af hjemmearbejde med fokus både på den individuelle forberedelse og samarbejdet med medstuderende understøttes udvikling af læreruafhængighed, ansvarsfølelse og samarbedsevner. Samtidig udbygger eleverne deres mere eller mindre personlige læringsmetoder og overblik over fagets ressourcer og hjælpemidler, ligesom de undervejs gradvist får opbygget et netværk af personer med tilknytning til faget, hvilket alt sammen udvikler elevernes muligheder for fortsat at holde sig ajour med sproget og dets redskaber også efter endt studium.

En øget inddragelse af eleverne som aktive partnere i undervisningen forudsætter, at elevernes engagement og motivation kan holde trit - undervisningen skal forekomme relevant. Derfor kan det være nyttigt at give eleverne indflydelse på undervisningsforløbet i form af valgmuligheder mht. indhold og/eller form i opgaver/øvelser, så de kan vælge det, der passer bedst sammen med deres egne motiver for at studere sproget.


Hvordan:
Spørgsmålet er så, hvordan vi kan understøtte ovenstående formål ved at indrage informations og kommunikations teknologi (IKT) i undervisningen. Skal vi lave et site på internet, med chat, konferencerum, blogger, podCasting etc.? eller skal vi snarere koncentrere os om vores lille facet (mundtligt spansk på KUA) og levere et undervisningsprodukt, der kan indgå i en større sammenhæng, som vi ikke forholder os nærmere til? Indtil videre er det jo mest det sidste vi har lagt op til, men måske bør vi som led i opgaven afdække, hvordan spanskstudiet på KUA indtil nu har anvendt IKT i undervisningen?? Vi kunne evt. tænke det ind i den spørgeskema-undersøgelse vi talte om (eller som diskusionsemne for en fokusgruppe)?

Mens vi er ved spørgeskemaer, fokusgrupper og vores forestillinger/forventninger til brugerne, så skal vi have afklaret, hvem vi vil spørge (nye eller tidligere studerende, lærere også eller?) og om hvad (hvordan kan vi motivere dig til at lære dobbelt så meget på den halve tid? eller skal vi stille mindre åbne spørgsmål. Hvis vi i stedet satser på en fokusgruppe, så skal vi tilsvarende have afklaret, hvilke emner, det præcist er, vi ønsker at høre deres mening om.

Og hvor fleksibelt og fremtidssikret skal konceptet være. Skal underviserne løbende kunne opdatere med nye audio eller videofiler samt øvelser og andet indhold for at sikre en indholdsmæssig aktualitet, som kan være en positiv motiverende faktor for de studerende, eller kan vi åbne for at de studerende selv kan præge form og indhold?


Tilknytning til teoretisk pædagogik
"Indlæringssyn hviler på kognitiv teori, og vi tror på at reglerne kan erkendes ved lytning/observation + induktiv tænkning." Sådan lyder opdraget fra KUA-folkene. Er vi enige - i så fald skal vi gøre rede for denne læringsteori og argumentere for, hvorfor den er den bedst egnede, samt hvordan vort undervisningsprodukt understøtter den. Er vi uenige eller delvist uenige, så skal vi vælge en anden indgangsvinkel eller udvide den med andre pædogogiske tilgange til undervisningen (f.eks. for at gøre undervisningen mere fleksibel/målrettet i forhold til forskellige intelligenser, læringsstile etc.).


Eksempler på læringssituationer
Til vores mockup skal vi skitsere/eksemplificere nogle læringssituationer og realiseringen af dem i vort undervisningsprodukt. Så her nogle meget løse ideer og halve udkast til, hvordan træning af talefærdighed, udtale, ordforråd etc. kan fungere i en form for blended learning med computeranvendelse:

Et skitseforløb (med elementer til såvel hjemmeforberedelse som klasseaktiviteter ved computeren):
1. Introduktion til elevopgave og emneafgrænsning. Evt. digitalt læreroplæg med eksempler på gambits (som ren tekst, eller med audio, video og det hele)
2. Studerende træner genkendelse af gambits i audio/video (evt. tekstet for hørehæmmede, så de studerende kan opmærke gambits i teksten og få computerens respons rigtigt/forkert/hjælp...), samt træner i selv at reproducere det hørte, så godt de nu kan mundtligt.
3. Studerende skal agere samtalepartner til audio/video hvor lydsiden kan manipuleres, så der kan skrues helt ned for en person, så eleven kan indtræde i dennes sted ud fra en tekstlig udgave af lydsiden.
4. .... stigende kompleksitet i sproget/situationen .... hvor eleverne skal bidrage, men uden hjælp fra en undertekst ...
6. elever producerer sammen en dialog over et valgt emne/situation skrifligt og lægger selv stemmer til den som et lille hørespil, der evt. kan bruges i den videre undervisning
7. Evaluering: Lærerstyret eller selvevaluering

Andre ideer (til både individuel forberedelse/øvning og gruppearbejde eller klasseundervisning):
Læg stemmer til en animation/hørespil. Givet eller valgt emne/kontekst (eller associationshistorie). Skriv udkast til dialog/drejebog. Hvad skal personerne sige, og hvordan skal de sige det, og hvad skal der til for at få det til at lyde naturligt og ikke som en oplæst skrevet tekst. Indtal lyden, og evaluer hinandens resultater.

Elever skiftes til at læse op for hinanden af præcist nedskrevne virkelige talebrudstykker.

Sproglaboratorie på computeren. Lyt til audiospor for efterfølgende at reproducere det hørte, så nøjagtigt som muligt mht. intononation, udtale og indhold.

Lav speakertekst til videoer/billedmontager ud fra givne emner.

Analyse af tv-nyhedsindslag fra forskellige tv-stationer, som samtidigt dækker den samme historie.

hurtig oversættelse af episode 1 - hey man kan ikke uploade filer... ok copy - paste version 1.0

Enredos Episodio 1

Hvert kapitel er tilknyttet et filmklip, som viser en dialog, mellem almindelige mennesker i forskellige hverdagssituationer.

Først bearbejdes selve handlingen under titlen ”Hvad sker der”?
Overordnet forståelse:
Er udvekslingen formel eller uformel?
Er tonen mellem dem ærlig eller tvetydig?
Er miljøet festligt eller sørgeligt?
Er forholdet konkurrencepræget eller samarbejde?
Er venskabet dybt eller overfladisk?

Diskuter følgende spørgsmål. Medtag det, som man kan uddrage af scenen, af kropssproget mellem personerne og det, som de siger og det som man kan forstå mellem linierne.
Hvor befinder Jorge og Ignacio sig?
hvilket tidspunkt af dagen er det?
Hvad sker der med Ignacio?
Hvilket forhold har Jorge og Ignacio
Hvordan forstår Jorge Ignacios problem til at begynde med
Hvad foreslår Jorge at Ignacio skal gøre?
Ignacios holdning til Jorge ændrer sig gennem mødet. Hvordan?
Hvilken af de to har det mest ekspressive kropssprog?
Hvilken holdning afspejler Jorges Mimik og kropslige udtryk?
Og Ignacios?

Så bearbejdes indholdssiden under titlen ”Hvad siger de?”
Dette afsnit starter med en lille spansk-spansk gloseliste

Hernæst et lille afsnit: detaljeret forståelse hvor learneren (Eva Dam Jensen bruger dette udtryk som i store træk betyder ”den selvstændige elev” skal skrive den talte tekst ned. Learneren opfordres til at se videoen igennem ligeså mange gange det er nødvendigt for at få alle detaljerne ned.

Herefter skal eleven sammenligne sin tekst med bogens sidst i kapitlet.

Nu kommer et afsnit med underoverskriften: kropssprog.
Her opfordres learneren til at observere Ignacio. Specielt hans venstre hånd som hele tiden akkompagnerer det, han siger. ”Fokuser på sekvensen 0:50 til 1:00 (Jeg ved det ikke, jeg er altså træt af ….. børnene, ikk?) hvor han understreger rytmen af sine sætninger.

Alligevel når der er følelsesmæssige højdepunkter udtrykker han noget mere.
Beskriv funktionen af Ignacios krops bevægelser i de følgende klip. Hvad tilføjer de hans ord?

(1:10-1:16) ”Men det er ikke dette, det er noget … indeni, forstår du?”
(1:20-1:29) ”Rejser, … I Lissabon .. ”

Lingvistiske observationer.
Imperativen (bydemåde)
Naturligt nok, er dialogen fyldt med imperativer. Denne lektion kan man udnytte til at repetere dens regelmæssige og uregelmæssige former.
Find i den skrevne tekst alle eksempler som er med imperativen. Bøj dem i flertal og lav dem om til negativ.
Eksempel:

Hvor mange er der i alt?

Det gentagnes ekko.
I denne episode sker det ofte at den talende gentager nogle af de ord, som den forrige talende har sagt. Denne mekaniske kan have forskellige funktioner:
Når Ignacio beskriver sin situation med ordet ”tirando”[en slags med røven i vandskorpen], og Jorge gentager ”¿tirando?”, gentagelsen af ordet betyder at Jorge ønsker at Ignacio forklarer sig nærmere.
Men når Jorge siger ”Du ser mig noget depri ud, ikke?, Hvad er der galt? Og Ignacio svarer: ”depri, depri” har det det formål at bekræfte det, det som Jorge har sagt.

Med en anden intonation og mimik kan gentagelserne også signalere afvisning, spørgsmål, overraskelse, bekræftelse eller kun være en måde at trække tiden imens den talende tænker over det, som han vil sige.

Diskuter betydningen af de andre gentagelser af dialogen:

(0:33) ”40 år? Det tror jeg ikke, helt ærligt, det tror jeg ikke.”
(1:24) ”Viajes. Jeg ved ikke hvad du kalder rejser”
(1:27) ”Til Lissabon. Hvad lavede jeg i Lissabon?
(1:52) ”Din far?”
(1:53) ”Min far”
(2:41) ”Om svenskere”
(2:51) ”100 pesetas”

Næste afsnit hedder ”Hvorfor siger de det?”

Diskuter følgende spørgsmål:

Hvordan er Jorge i forhold til det, som man kunne forvente?
Hvordan forklarer Ignacio sin situation?
Hans depression. Virker den reel, eller kun et forbigående stadie?
Det virker som om at Jorge og Ignacio er meget forskellige i deres måde at se livet på. Hvordan ?
Hvilke af de to virker mest overbevisende?
Hvilken forståelse har Jorge og Ignacio af rejserne?
Hvordan mon Ignacios’ familieliv er? – og Jorges?
Da Ignacio er gået. Hvordan føler Jorge sig?


2 og 2 skal i spille Jorge og Pepe
Efter at Ignacio har forladt baren, begynder Jorge at tale med Pepe, tjeneren. Pepe kender efter mange år i baren alle stamkunderne og deres familier og er fuldstændig klar over hvordan Ignacio har det. De kommenterer det og diskuterer det.

Hvordan gør de det?

I denne episode nærmer samtalepartnerne sig temaet fra forskellige vinkler: Ignacio beklager sig og afviser enhver løsning som Jorge kommer med. Jorge, på sin side, begynder at tage let på problemet, men bagefter forsøger han at se situationen fra en anden side for til sidst at finde nogle andre løsninger.

Variationer:
At udvikle parallelle dialoger til scenen ved at lade en nyt indhold indgå.

Kan man bruge de følgende udtryk
For at beklage sig:
- som du ser
- ingenting, jeg er træt af at ..
- jeg er dødtræt af at …
- Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at …
- Jeg ved ikke rigtigt, jeg er bare træt af at …
- Det er fordi jeg bliver træt, at jeg ikke ….

For at vise at der i virkeligheden ikke er noget problem:
- Rolig nu, Tror du ikke at du overdriver en smule?
- Mon ikke det er sådan …..?
- Arh, jeg tor du overdriver en smule, ikke?
- Det er jo noget der sker for os alle, mand


For at trøste:
- Tænk på at… mand
- Og din kone, når i er så glade
- Og når nu rejserne har fået dig til at være utro, mand

For at komme med løsninger:
- Hør jeg tror at det du mangler er…..
- Hør her, jeg har en idé. Ved du hvad vi gør?
- Lad os … dig og mig


For at afvise
- …? Det tror jeg ikke, hør her, sandheden er , jeg tror måske ikke, men nej, det tror jeg ikke
- …! Jeg ved ikke hvad du kalder …..
- … ! hvilken …..?
- Hvorhen? Til …. igen? Men hvis du allerede
- Lad være
- Hør her. Stop det, stop det. Hør her, jeg sætter pris på din omsorg, jeg sætter virkelig pris på den

Den første variation.
At udtænke en scene hvor Jorge og Ignacio mødes i baren. Ignacio er nervøs og irriteret fordi hans kone lader han vente som så mange gange før.
Jorge synes at problemet er minimalt, og at Ignacio er en utålmodig mand, som altid har arbejdets problemer med sig
Udtænk dialogen.

Den anden variation
I denne scene er Ignacio dødtræt af sin lejlighed og føler sig ikke godt tilpas i den på trods af at han lige har sat den i stand.
Jorge prøver på at trøste ham, fordi Ignacio altid har været meget glad for sin lejlighed, som er meget smuk og har et praktisk køkken, et moderne bad og nogle meget smukke udsmykninger.
Udtænk dialogen.

Den tredje variation
For at opmuntre Ignacio, forslår Jorge at de skal gå ud og se en musikalsk forestilling med deres respektive partnere.
Ignacio ser ikke dette som en udvej til sin depression. Han synes at Jorge løser alt med at gå i biffen, og han kan ikke accepterer ideen om at distrahere sig med indholdsløst pjank
Udtænk dialogen.

Improviseringer:

2 og 2 lav de følgende improviseringer

I
Person A:
Person A har levet 15 år i det samme firma. Han er løbende blevet forfremmet indtil han er blevet underdirektør. Men herfra er det ikke lykkedes at komme videre. Eftersom der de sidste tre gange hvor der har været udskiftninger i ledelsen er han forblevet underdirektør. Endeligt er øjeblikket kommet. Direktøren har netop trukket sig tilbage, og indtil for en uge siden har han været sikker på at han var den sidste mulige efterfølger.
Men i de sidste dage er der begyndt at løbe rygter om at administrationsrådet foretrækker en ung udefrakommende, som kan bringe nye ideer til firmaet og han føler at han mister modet. Han har aftalt et møde i baren med en gammel ven og tennispartner.

Person B:
Person B har aftalt et møde i baren med sin gamle ven og tennispartner. Han ved, han har et problem, selvom han ikke kan forestille sig hvilket, da han altid plejer at være en meget ligevægtig person. Han er anerkendt og professionel med en strålende karriere bag sig. Da han ankommer til baren synes han at han ser temmelig deprimeret ud.

II
Person A:
Person A er på sit 4. år på spansk på universitetet. Han har altid godt kunnet lide at studere, og det har forekommet ham interessant og tilfredsstillende at følge kurserne og dedikere sig til det skriftlige arbejde.
For omkring en måned siden har han afleveret et arbejdet som kostede ham meget arbejde og som han selv synes var det bedste i hele sin karriere. I dag er den lige blevet dumpet. Han er helt fra den og kan ikke begribe lærernes krav. Han ved ikke hvad han skal gøre. Han tror at han måske burde droppe det hele og finde et arbejde. Han har aftalt at mødes med en ven for at tale det igennem med ham.

Person B:s
Person B er universitetsstuderende på 4. år og klassekammerat med A. som han kender som en meget intelligent person, som går højt op i sine studier. Han ved at han holder meget af at studere og han plejer at få nogle virkelig gode karakterer. Han regner med at slutte karrieren indenfor tre måneder.

Det, de siger
[her følger hele dialogen fra videoklippet]