Fra Eva Dam Jensen

IT i sprogundervisningen

PowerPoint-version af Enredos til klassebrug
Oplæg til ”IT-Springet” 2001

Der er mange dele af sprogundervisningen der let lader sig formidle gennem IT. Allerførst kommer man til at tænke på undervisningen i de fremmede landes kultur, som WWW jo giver ubegrænset adgang til. Det er indlysende at forestille sig at man kan udvikle meget velegnede CD-Rom’er til optræning af læsning; også lytteforståelse i meget pædagogisk design kan man forestille sig løsninger på; der findes allerede et fremragende dansk program til træning af ordforråd; undervisning i oversættelse kan med stor effektivitet arrangeres gennem e-mail, også som holdundervisning; instruktion i udtale med indlagt korrektion er allerede godt gennemprøvet i mange kommercielle undervisningsprogrammer; optræning af formel grammatisk kompetence kan tilrettelægges som intelligente opgaver; - automatiseringen af de indlærte regler er det meget let at lave øvelser til, hvis der kun er ét rigtigt svar, fx som multiple choice, de finde på nettet i metervis. Spontan skriftlig kommunikation kan trænes i konferencerum og på chatlister.
Men helt anderledes stiller det sig, hvis man har et kognitivt indlæringssyn og målet er mundtlig kommunikationskompetence.

ENREDOS en el aula (dvs. i klasseværelset) er et af delprojekterne i ENREDOS projektet[1], hvis formål er at ’registrere, analysere og formidle spansk talesprog’. Det samlende udgangspunkt for alle delprojekterne er videoproduktionen Enredos Video, som er en spansk soap opera i 15 episoder, med dialoger i spontant talesprog improviseret af indfødte sprogbrugere fra Spanien og Spansk Amerika. Den er produceret af EDJ & TV i AV/ITV-studierne på Det humanistiske Fakultet, KU.

Delprojektet ’en el aula’ er et program til klasseundervisning i mundtlig sprogfærdighed på videregående niveau, som adskiller sig fra andet sprogundervisningsmateriale på de fleste punkter, og først og fremmest ved at tage udgangspunkt i det komplekse sproglige input. Hertil hører der psykolingvistiske og sociolingvistiske begrundelser.
Af psykolingvistiske grunde vælger vi at centrere indlæringen i input, idet arbejdet med afkodningen opfattes som centralt for sprogindlæringen, såvel hvad angår optræningen af forståelsesfærdighed som udviklingen af kontrol over det bagvedliggende sproglige system.
Af hensyn til den sociolingvistiske variation kræver vi at dette input er komplekst, dvs. at det skal være naturlig dialog der improviseres af indfødte i en veldefineret kontekst.
Af hensyn til den præcise afkodning af nuancer i fx pronomen- og tempusmorfemer, samt i sprogfunktioner, turn taking, kropssprog osv, præsenteres det med både lyd- og billedside. Det er et psykolingvistisk argument.

Det grundlæggende princip i vores videodidaktik er at formidle muligheden for at fokusere på detaljerne i de sproglige manifestationer i deres kontekst. Dette princip er beskrevet som ’The Noticing Hypothesis’ i Schmidt 1990, og er i øvrigt almindeligt accepteret i international sprogtilegnelsesforskning. Det er gennem den opmærksomme iagttagelse af sproglige eksempler at indlæringen foregår, som en proces bestående af konstatering af en forskel mellem lørnerens eget intersprog og input (eller korrektion). Dette følges op (ikke nødvendigvis eksplicit) af dannelse og afprøvning af hypoteser og formulering af regler.
Når klasseundervisningen funderes på videoens dialog, kan denne spille en rolle, direkte eller indirekte, i hver eneste færdighed der trænes i et sprogundervisningsforløb, som fx forståelse, udtale, gloseindlæring, udvikling af intersprogsgrammatikken og –pragmatikken, diskursanalysen, og som indhold i beskrivende samtaler og som kontekst for interpersonel kommunikation som fx rollespil. Til præsentation og formidling af nyt sprogligt stof er det muligt for en lærer at træde ind som formidler mellem videodialogens udfordringer og lørneren, og stimulere hypotesedannelsen med en teknik, vi kalder ’styret hypotesedannelse’. Denne er i sagens natur eksplicit, eftersom det afvikles som plenumarbejde.
I alle disse træningsfaser er der behov for linking mellem opgaver i den skrevne, didaktiske tekst og de eksempler i videodialogen, der skal fungere som model eller udgangspunkt. I den skrevne tekst formuleres en opgave om dialogen, og på mindre end et sekund skal man kunne se/høre eksemplet på den fælles storskærm. Dette pædagogiske behov kunne i gamle dage løses med et link som en stregkodelæser kunne formidle mellem en kode i bogen og en kode på videopladen. Med en enkelt markering med pennen havde man ytringen på skærmen på mindre end et sekund. Af tekniske grunde eksisterer denne mulighed ikke længere. Vi har derfor længe været på udkig efter en afløser til denne teknik.

Den aktuelle præsentation er et forsøg på at bruge PowerPoint som alternativ. I dette medie er det muligt at indlægge sekvenser af digitaliseret video der kan afspilles som en del af lysbilledshowet. På den måde kan vi skabe den nødvendige ultrakorte overgang mellem tekst og videoklip, og vi har mulighed for at gentage klippet uendeligt mange gange.
Det er meget usandsynligt at det foreliggende eksempel er den endelige løsning. Det skal opfattes som et ad hoc forsøg på at demonstrere vores ideer, mens løsningen sandsynligvis ligger i et helt tredje medie som vi stadig venter på.

[1] Projekt støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd 1993-96. Bevillingen givet til Eva Dam Jensen og Thora Vinther.