Billede

På formateringslinien tryk på Add Image, uploade det. That's it.

:))

Tekst til nettet

Her er en del kloge beskrivelser om, hvordan takster anvendes af brugere, hvad skal vi passe på!?!
http://www.useit.com/alertbox/9710a.html
http://design.emu.dk/artik/05/23-9gyldne.html
http://www.poynterextra.org/eyetrack2004/main.htm
http://www.dartmouth.edu/%7Ewebteach/articles/text.html

Futuristisk verden? Mediernes fremmartch

Vores Verden udvikler sig hastigt. Læs om det nyeste eLangLab.
http://www.elanglab.com/
Linken blev sendt af Eva Dam Jensen.

The site has been revised slightly and has information about these modules and screenshots in the How It Works section. The pedagogical case for LangLab is set forth in the Why LangLab and Pedagogy sections of our site, particularly in a .pdf document found there. In the Pedagogy section readers will also find a document detailing the ways instructors can combine skills and functions within LangLab lessons, with examples of use.

For those not yet familiar with LangLab, it is an all-skill multimediaplatform for teaching any language, allowing students to work individually or as a group, with teacher-student interaction through real-time monitoring and easy asynchronous feedback via comments instructors insert at any point instudents'recordings. Its lesson-creation tools allow instructors to combine any audiovisual instructional resources available in file form (from video clips to documents or images) or as Web pages with recordings they make or import,written questions and answer boxes, etc. LangLab facilitates integrated and mutually-reinforcing activities in language skills. Usable both on-site and over the Internet, LangLab is the only cross-platform solution with comparable functionality and by far the least expensive product of its type.

Det Mobile Sproglaboratorium

Det Mobile Sproglaboratorium, der ledes af udviklingskonsulent, ph.d., Mads Bo-Kristensen er enestående af sin art i Norden. Det er et sproglaboratorium, hvor den voksne tosprogede uafhængig af tid og rum vil kunne udnytte forbindelsen mellem mobiltelefonen og internettet. Laboratoriets sigte er at tilbyde voksne tosprogede nye muligheder for tilegnelse af dansk hverdags- og arbejdssamtale. Det drejer sig om samtaler i hverdagen i børnenes skole eller børnehave, til foreningsmøde, med naboer mv. samt på arbejdspladsen i kantinen, med arbejdsgiveren, med kunder osv.

Læs mere ..... http://www.vifin.dk/mobilt_sproglab.htm

Brev fra Eva Dam Jensen til Projektgruppen

Disse linjer var egentlig tænkt som en indledning, så jeg sender dem af sted selv om mange af referencerne er ikke komplette, så alle mine andre kommentarer ikke bliver uforståelige.

Kære Projektgruppe,
Det var tankevækkende at læse Eva Bøgvads (hej, Eva!) opfattelse af sprogteknologiens udvikling. Det er interessant at se hvordan hendes forståelse er styret af hendes egen primære interesse, teknologiens udvikling. Det er imidlertid kun en mindre betydningsfuld del af historien set fra en sprogpædagogisk vinkel. Sprogteknologiens udvikling har fulgt fremmedsprogstilegnelses-teorierne, som på deres side hele tiden har udviklet sig i overensstemmelse med de lingvistiske teorier. Thora og jeg har mere end én gang ventet på at teknologien skulle levere de redskaber vi skulle bruge til at iværksætte vores sprogpædagogiske ideer. Det vil de kunne fortælle jer om i AV-afdelingen, fx René Christensen.

Lige netop dette tema har jo, både i teori og praksis, været det centrale i Thoras og mit forsknings- og udviklingsarbejde lige siden den tidligste begyndelse, som for en stor del faldt sammen med selve områdets begyndelse, så man kan sige at det er temmelig ubetænksomt af os ikke at indvi jer i hvilke teoretiske overvejelser der ligger bag ved vores udviklingsarbejde. Det prøver vi at råde bod på her.

Desværre er der ikke en enkelt af vores skriverier der giver alle svarene, men et par korte tekster vil tilsammen give et godt indblik. Det kunne fx være:
- Eva Dam Jensen: ’Mundtlig sprogfærdighed på KU’. I At undervise i Humaniora
Samfundslitteratur 2003.
- Eva Dam Jensen: (oplægget til Streaming …, i Californien) …
- Eva Dam Jensen: ‘Focus on form made in Denmark’ Sprogforum, 200X (ligger på nettet)
- Eva Dam Jensen: ponencia de Valencia, ret god.

En længere og mere teoretisk tekst er
- Eva Dam Jensen & Thora Vinther: Language Learning
En ultrakort version af den står i det lille hæfte der er indsat i Encuentros Interactivos (de 2 CD-Rom’er).

Så snart jeg er på kontoret igen, skal jeg finde de sidste referencer
Mange hilsner
Eva

Fra Eva Dam Jensen

IT i sprogundervisningen

PowerPoint-version af Enredos til klassebrug
Oplæg til ”IT-Springet” 2001

Der er mange dele af sprogundervisningen der let lader sig formidle gennem IT. Allerførst kommer man til at tænke på undervisningen i de fremmede landes kultur, som WWW jo giver ubegrænset adgang til. Det er indlysende at forestille sig at man kan udvikle meget velegnede CD-Rom’er til optræning af læsning; også lytteforståelse i meget pædagogisk design kan man forestille sig løsninger på; der findes allerede et fremragende dansk program til træning af ordforråd; undervisning i oversættelse kan med stor effektivitet arrangeres gennem e-mail, også som holdundervisning; instruktion i udtale med indlagt korrektion er allerede godt gennemprøvet i mange kommercielle undervisningsprogrammer; optræning af formel grammatisk kompetence kan tilrettelægges som intelligente opgaver; - automatiseringen af de indlærte regler er det meget let at lave øvelser til, hvis der kun er ét rigtigt svar, fx som multiple choice, de finde på nettet i metervis. Spontan skriftlig kommunikation kan trænes i konferencerum og på chatlister.
Men helt anderledes stiller det sig, hvis man har et kognitivt indlæringssyn og målet er mundtlig kommunikationskompetence.

ENREDOS en el aula (dvs. i klasseværelset) er et af delprojekterne i ENREDOS projektet[1], hvis formål er at ’registrere, analysere og formidle spansk talesprog’. Det samlende udgangspunkt for alle delprojekterne er videoproduktionen Enredos Video, som er en spansk soap opera i 15 episoder, med dialoger i spontant talesprog improviseret af indfødte sprogbrugere fra Spanien og Spansk Amerika. Den er produceret af EDJ & TV i AV/ITV-studierne på Det humanistiske Fakultet, KU.

Delprojektet ’en el aula’ er et program til klasseundervisning i mundtlig sprogfærdighed på videregående niveau, som adskiller sig fra andet sprogundervisningsmateriale på de fleste punkter, og først og fremmest ved at tage udgangspunkt i det komplekse sproglige input. Hertil hører der psykolingvistiske og sociolingvistiske begrundelser.
Af psykolingvistiske grunde vælger vi at centrere indlæringen i input, idet arbejdet med afkodningen opfattes som centralt for sprogindlæringen, såvel hvad angår optræningen af forståelsesfærdighed som udviklingen af kontrol over det bagvedliggende sproglige system.
Af hensyn til den sociolingvistiske variation kræver vi at dette input er komplekst, dvs. at det skal være naturlig dialog der improviseres af indfødte i en veldefineret kontekst.
Af hensyn til den præcise afkodning af nuancer i fx pronomen- og tempusmorfemer, samt i sprogfunktioner, turn taking, kropssprog osv, præsenteres det med både lyd- og billedside. Det er et psykolingvistisk argument.

Det grundlæggende princip i vores videodidaktik er at formidle muligheden for at fokusere på detaljerne i de sproglige manifestationer i deres kontekst. Dette princip er beskrevet som ’The Noticing Hypothesis’ i Schmidt 1990, og er i øvrigt almindeligt accepteret i international sprogtilegnelsesforskning. Det er gennem den opmærksomme iagttagelse af sproglige eksempler at indlæringen foregår, som en proces bestående af konstatering af en forskel mellem lørnerens eget intersprog og input (eller korrektion). Dette følges op (ikke nødvendigvis eksplicit) af dannelse og afprøvning af hypoteser og formulering af regler.
Når klasseundervisningen funderes på videoens dialog, kan denne spille en rolle, direkte eller indirekte, i hver eneste færdighed der trænes i et sprogundervisningsforløb, som fx forståelse, udtale, gloseindlæring, udvikling af intersprogsgrammatikken og –pragmatikken, diskursanalysen, og som indhold i beskrivende samtaler og som kontekst for interpersonel kommunikation som fx rollespil. Til præsentation og formidling af nyt sprogligt stof er det muligt for en lærer at træde ind som formidler mellem videodialogens udfordringer og lørneren, og stimulere hypotesedannelsen med en teknik, vi kalder ’styret hypotesedannelse’. Denne er i sagens natur eksplicit, eftersom det afvikles som plenumarbejde.
I alle disse træningsfaser er der behov for linking mellem opgaver i den skrevne, didaktiske tekst og de eksempler i videodialogen, der skal fungere som model eller udgangspunkt. I den skrevne tekst formuleres en opgave om dialogen, og på mindre end et sekund skal man kunne se/høre eksemplet på den fælles storskærm. Dette pædagogiske behov kunne i gamle dage løses med et link som en stregkodelæser kunne formidle mellem en kode i bogen og en kode på videopladen. Med en enkelt markering med pennen havde man ytringen på skærmen på mindre end et sekund. Af tekniske grunde eksisterer denne mulighed ikke længere. Vi har derfor længe været på udkig efter en afløser til denne teknik.

Den aktuelle præsentation er et forsøg på at bruge PowerPoint som alternativ. I dette medie er det muligt at indlægge sekvenser af digitaliseret video der kan afspilles som en del af lysbilledshowet. På den måde kan vi skabe den nødvendige ultrakorte overgang mellem tekst og videoklip, og vi har mulighed for at gentage klippet uendeligt mange gange.
Det er meget usandsynligt at det foreliggende eksempel er den endelige løsning. Det skal opfattes som et ad hoc forsøg på at demonstrere vores ideer, mens løsningen sandsynligvis ligger i et helt tredje medie som vi stadig venter på.

[1] Projekt støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd 1993-96. Bevillingen givet til Eva Dam Jensen og Thora Vinther.

E-læringssystem på KUA

Udbudsforretningen vedr. ét fælles e-læringssystem
Følg udbudsforretningen i det åbne grupperum "wbl-udbud" i Punkt.Ku.
Universitetet har i de senere år kunnet tilbyde flere systemer til understøttelse af web-baseret læring - systemer af forskellig art, med forskellig grad af integration med de administrative IT-systemer og med varierende support-ressourcer. Universitetet er således blevet en del erfaring rigere for så vidt angår anvendelse af og ønsker til e-læringssystemer.
Det er nu fra rektors side besluttet at samle universitetets e-læringsaktiviteter i ét fælles system for at forene e-læringskræfterne både på det pædagogiske og teknisk/praktiske område.
Det fælles system skal i henhold til Udbudsdirektivet (2004/18/EF) om offentlige indkøb af tjenesteydelser (eller vareydelser) anskaffes ved en udbudsforretning.
Processen blev i foråret 2006 skudt i gang med rektors nedsættelse af en styregruppe og en arbejdsgruppe; sidstnævnte skal stå for den praktiske indsamling af ønsker og formuleringen af krav til kravspecifikationen.
Kommissorier for begge arbejdsgrupper og deres medlemmer er at finde på på PUNKT.KU; grupperummet er åbent for alle ved KU og hedder wbl-udbud. Der vil herfra blive orienteret om udbudsprocessens milepæle.
Valg af system forventes foretaget i løbet af november 2006.


Academic Support Center:
http://www.avitv.dk/

Center for web based learning:
http://www.cwbl.ku.dk/

vodcast

Vodcasting (VOD = Video On Demand) er video, som seerne kan abonnere på via RSS feeds. Efter en solid succes med RSS feeds, der basalt er tekst og lyd (podcast), er turen nu kommet til video.

En artikel om vodcasting, læs her: http://www.djh.dk/ejour/53/53Vodcast2.html"artikel DR og Sveriges Television er begyndt at formidle deres tv-udsendelser via vodcasting, og norske NRK er godt på vej (se artiklen i dette nr om udviklingen i Skandinavien).

Mediernes livscyklus i sprog- og AV-laboratorier

Gennem min interesse for sprogundervisning har jeg gjort mig tanker om sproglaboratoriernes udvikling. Udviklingen følger umiddelbart efter mediernes udvikling. Desværre er økonomien en bremsende faktor på skoler og universiteter, men udviklingen fortsætter, dog i et langsommere tempo end behovet opstår.
Desuden er der altid udfordringer og vanskeligheder i overgangen fra gammelt til nyt, det skal heller ikke glemmes.

Sprogundervisningen har i løbet af årerne fået adskillige hjælpemidler. I gamle dage var der lærebøger og ordbøger, som udgjorde basis for sproglæring. Man kunne vælge mellem selvstudium eller undervisning med sproglærer, som i bedste tilfælde havde målsproget som modersmål. Den internationale sprogskole Berlitz har eksisteret i 130 år. Efter lærebøger og ordbøger kom supplementet i form af vinylplader. Øvelserne og konversationen blev optaget på pladen og det kunne høres i en uendelighed. Der opstod blandt andet ”kunstig” kommunikationsmulighed på grund af udeladelser på båndet, hvor eleven fik mulighed for at gentage fraser eller svare på spørgsmål. Med magnetbåndoptagerens fødsel blev teknikken mere fleksibel. Båndoptageren kom til verden i 1940'erne, og mediet var i første generation spolebånd, magnetbånd med et tyndt lag magnetisk jernoxyd på bæremedier, allerførst af papir, derefter celluloseacetat, senere forskellige plasttyper. Dens fleksibilitet - det var nemt at spole og optage igen og igen på samme bånd - gav god mulighed for at udnytte det blandt andet i sprogundervisningen. Den moderne form for bånd blev udbredt i 1960’erne. Sproglaboratoriet var en realitet. Der blev produceret tusindvis af undervisningsmaterialer som stadigvæk findes på AV-afdelinger på sprogskoler. På trods af at magnetbåndet nærmest er en museumsgenstand i dag, bruger sproglaboratoriet på Københavns Universitet udelukkende bånd. Laboratoriet rummer plads til 25 personer. Parallelt med båndoptageren var fjernsynet en oplagt mulighed for præsentation af sprogundervisning. Sprogundervisningsprogrammer var aktuel i 70’erne i fjernsynet, men videobåndet overtog opgaven i starten af 1980’erne, og som konsekvens dukkede AV-laboratorier op. Sprogundervisning med videobånd har den fordel, at eleven hører fremmedsproget samtidig med de optagede situationer. På de fleste skoler, gymnasier og universiteter begyndte computere deres fremmarch omkring 1995. Magnetbånd er for det meste forældede, videobånd er skiftet ud med CD og DVD. På grund af computernes tekniske udvikling kan mange af de tidligere CD-er ikke bruges, de matcher ikke computerens nye software. Filmoptagelsen er digitaliseret og er nu egnet til afspilning på computeren eller DVD-afspilleren.

Men sproglaboratoriet gik i stå. Vil AV-laboratorier overtage dets plads?

De nyere medier og teknikker der hele tiden dukker op og kræver omstilling i det syn der er på sprogundervisning. Sms, chat, webcam, mp3, pod-casting, computerspil etc. Hvordan kan de udnyttes i et digitaliseret sproglaboratorium?